Hallarumsviken

Tilbage til oversigten


Huset er beliggende på en 5,5 ha stor naturgrund udenfor Karlskrona. Grunden har egen skov, strand, udde og eng. Foruden huset er opført en stald og et anneks i samme arkitektur og materialer som huset.

Huset er disponeret som et længehus, orienteret øst-vest. Mod vest og fjorden er opholdsrum og køkken placeret. Mod øst og adgangsvejen er værelser, badeværelser og birum placeret. Der er store terrassedæk på husets 3 sider.

Terrassen mod syd / sydvest er den største, den er overdækket og har i gavlvæggen indbygget pejs/grill som et stort massiv. Massivet er beklædt med granit og fungerer som skorsten for pejs / grill ude og for pejseindsats inde. Det er et meget markant element og optræder smukt sammen med husets mørke træbeklædning.

Huset er et træhus med bærende træskelet opført på pladefundament direkte på klippegrunden. Husets beklædning er udført af svensk fyr, som er behændlet med sortbrun mat træbeskyttelse. Der er mos-sedum på tagene og zinkinddækninger ved alle kanter.

INFO
Nybygning, enfamiliehus

Udført2008
Total2,5 mio. DKK
Areal140 m2
LandSverige


Bygherre
Privat