Kollektivbebyggelsen Carlsro, Rødovre
Tilbage til oversigtenFørste etape bestående af 927 lejemål fordelt på 597 rækkehuseer opført 1951-53 af Hoff & Windinge m.fl. som arkitekter.
Anden etape bestående af 309 etageboliger og 21 butikker er opført 1957-58 af Alex Poulsen & Mogens Jacobsen, Magnus L. Stephensen og Knud Thorball som arkitekter for Rødovre almennyttige Boligselskab.
Carlsro, der er blandt de mest kendte eksempler på kollektivbebyggelser I Danmark, består af en udstrakt rækkehusbebyggelse med 600 boliger i én etage og en 240 m lang boligblok med 200 lejligheder i otte etager. Etageboligerne har glæde af det lave byggeris haveagtige karakter og stemning og det lave byggeri drager nytte af den høje blok med de mange kollektive fællestilbud. Fællesfunktionerne påkaldte sig i datiden stor opmærksomhed som et socialpolitisk eksperiment. Oprindeligt blev den underste etage i boligblokken benyttet til fællesformål, bl.a. en spiseordning til delvis erstatning for familiens individuelle daglige madlavning. Rækkehusene er murede med bølgeetenittage på lette gitterspær. Etagehuset er et tidligt eksempel på industrialiseret byggeri i jernbeton.

