Nyborg Politigård
Tilbage til oversigtenNyborg Politigård. APA som totalrådgiver på projektet i alle faser fra programmering til den endelige aflevering af færdigt byggeri af til- og ombygningen.
Politigården er opført i 1920 som Nyborg Ting- og Arresthus tegnet af arkitekt August Colding. Bygningen blev opført med facader i røde tegl og med tegltag. Bygningen ligger på bredden af Nyborg Slotssø direkte overfor Nyborg Slot.
Restaurering og ombygning af bygningerne er sket i overensstemmelse med husets og beliggenhedens potentialer. Den forhenværende arrestfløj er omdannet til kontorfløj, hvor det panoptiske rum er bibeholdt i sin fulde højde og de mindre cellevinduer er øget til brugbare vinduer i forbindelse med kontorbrug.
Kunstner Hjørdis Haack har farvesat overflader og udført malerier til huset.

