Sønderbro døgninstitution

Tilbage til oversigten


Sønderbro, Den socialpædagogiske Døgninstitution, København. APA som totalrådgiver på projektet i alle faser fra programmering til den endelige aflevering af færdigt byggeri.

Døgninstitution Sønderbro er opdelt i tre sikrede afdelinger, hver med plads til 5 unge. De unge anbragte er generelt mellem 15 og 18 år, og har alle en række problemer med sig; kriminalitet, stofmisbrug og anden normbrydende adfærd.

APA har renoveret, ombygget og nyindrettet forskellige dele af Sønderbro, heriblandt Sikringsafdeling Syd.

Ombygning og nyindretningen omfatter 5 værelser med tilhørende bad/toilet, opholdsrum, køkken- og spisefaciliteter, aktivitetsrum, værksteder og undervisningsrum til de unge samt faciliteter inkl. vagtkontor for de ansatte.

Faciliteterne er udført med et højt niveau af sikring, således at den tekniske sikring er bedst muligt integreret i bygningsdelene samt at den dynamiske og den personlige sikkerhed har bedst mulige vilkår.

INFO
Renovering, ombygning og nyindretning. Projektet er udført i tæt dialog og samarbejde med bygherre og brugere, under byggeriet var resten af institutionen i fuld drift.

Udført2003
Total5,9 mio. DKK
Areal635 m2
LandDanmark


Bygherre
Københavns Kommune