APA SØGER NY REGNSKABSASSISTENT

Alex Poulsen Arkitekter A/S er i rivende udvikling, og vi har ambitiøse planer for udvikling af tegnestuen i de kommende år og søger en regnskabsassistent som kan bidrage til at holde styr på den daglige økonomi.

Vi er i dag 25 ansatte, og bor i hjertet af Nørrebro i nyere lokaler. Vi er en god blanding af konstruktører og arkitekter, med en uformel omgangstone og har højt til loftet.

Du vil få en bred vifte af opgaver som bl.a. omfatter følgende:

  • Debitor- og kreditorbogholderi
  • Finansbogholderi
  • Månedlig fakturering
  • Løbende afstemninger
  • Rejseafregninger
  • Momsafregning
  • Udarbejdelse af materiale ved årsafslutning
  • Byggeregnskaber
  • Eventuelt løn
  • Faste administrative og praktiske opgaver såsom post, indkøb, ansvar for frokostordning, bestilling af kontorartikler, referent ved månedlige informationsmøder mm.

Vi forestiller os, at du har afsluttet kontoruddannelsen med speciale indenfor økonomi. Vi sørger for grundig oplæring, så det gør ikke noget, hvis dette er dit første job som færdiguddannet.

Du vil referere til tegnestuelederen som også fungerer som økonomichef.

Du er åben, positiv og trives med at løse dine opgaver selvstændigt.
Du holder hovedet koldt og kan lide at holde mange bolde i luften på samme tid.  

Opstart hurtigst muligt.

Vi benytter Uniconta, AutoPilot og MS Excel. Kendskab til disse vil være en fordel, men ikke et krav.
Hvis vi har vækket din nysgerrighed, så send os en ansøgning til job@alexpoulsen.dk og skriv ”Regnskabsassistent” i emnefeltet på din mail.

Vi ser frem til at høre fra dig.