CPH FINGER E
I forbindelse med den omfattende udvidelse af Københavns Lufthavn, er Finger E åbnet med et samlet areal på ca. 30.000 m2 samt anlægssum på ca. 400 mio. DDK. Finger E, som er en udvidelse af gate- og standpladskapaciteten i lufthavnen, er placeret i forlængelse af den nuværende Finger D.
Alex Poulsen Arkitekter (APA) har i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammet for Finger E ydet en omfattende bygherrerådgivning i samarbejde med NIRAS. Opgaven var særdeles kompleks og omfattede bl.a. udarbejdelse af flowanalyser, illustreret byggeprogram mv. på dispositionsforslagsniveau, samt gennemførelse af EU-udbud af totalrådgivning med forhandling. APA har under hele byggeriet fungeret som bygherrerådgiver, hvor fokus i de projektets senere faser har været rettet imod projektgranskning og sikring af projektets oprindelige intentioner.
For at gør plads til den nyopførte Finger E, skulle den daværende gangforbindelse til Terminalen ”GO” rives ned. En midlertidig forbindelse skulle etableres i byggeperioden. APA har stået for både bygherrerådgivning og projektering, herunder udarbejdelse af myndigheds- og udbudsprojekt for de præfabrikerede bygningsmoduler.
Rolle: Bygherrerådgiver
Bygherre: Københavns Lufthavne A/S CPH
Beliggenhed: København, Danmark
Bygningsareal: Ca. 30.000 m2
Status/Årstal: Udført 2016-2019
Samarbejdspartnere: NIRAS