JYDERUP KVINDEFÆNGSEL

Jyderup fængsel, er det første fængsel udelukkende for kvinder i Danmark. Kvindefængslet blev indviet i 2021 og har kapacitet til omkring 140 indsatte. Projektet blev realiseret i en kombination af ny konstruktion, tilbygning og genhusning af det eksisterende fængsel, som består af 3 typologier: Arrest samt lukket- og åbent fængsel. Alex P. var totalrådgiver på projektet, som indebar 3 nye afsnit i Statsfængslet i Jyderup; Ny behandlingsafdeling, nyt celleafsnit og ny ungeafdeling.

Afsnittene er nyopførte bygninger og de er alle opført som en-etages bygninger med pudsede, hvidmalede facader og sort bølgeeternittag i overensstemmelse med de eksisterende bygninger i institutionen. I designet er der ligeledes inkorporeret grønne elementer i form af plantekasser med blomster samt græsområder.

De 3 afdelinger indeholder faciliteter, som skal være med til at fremme trivslen blandt de indsatte. Disse inkluderer spise-/køkkenområde, ophold, samt undervisning, værksted og kontor. Derudover er der lagt vægt på de indsattes mulighed for daglig bevægelse og frisk luft via integreringen af de udendørs aktivitetsrum.

En afgørende del af projektet var at designe og bygge en ny besøgsbygning med det formål at støtte og bevare de indsattes familieforhold som et vigtigt led i succesfuld rehabilitering. For at bryde med de mere traditionelle, hårde fængselsrammer, har der her især været fokus på at gøre bygningen og området omkring åbent og indbydende for besøgende.

 

Rolle:  Totalrådgiver

Bygherre: Kriminalforsorgen

Beliggenhed: Jyderup, Danmark

Bygningsareal: 1.550 kvm

Status/Årstal: Udført 2020-2021

Samarbejdspartnere: Viborg Ingeniørerne A/S, Byggeselskabet Paulsen

 

 

Jyderup Kvindefængsel