NYKREDIT DOMICIL

På Svanemølleholmen i Nordhavn er opført et nyt domicil, der huser både hovedsæde for Nykredit og AP Pension. I samarbejde med Niras har Alex Poulsen Arkitekter bistået med vurdering samt input til justering af konkurrenceforslaget til projektet, derudover har tegnestuen bistået Nykredit med gennemgang og vurdering af byggeprogram samt ændringsforslag. Projektet er udført efter ønsket om at skabe en indbydende arbejdsplads for de knap 3000 fremtidige ansatte, samtidig med at lokalmiljøet inviteres ind i både den offentlige stue- og tagetage. Det vindende forslag er tegnet af PLH arkitekter og blev ibrugtaget i 2024.

Kontorbyggeriets særlige præg af mixed-use princippet kommer til udtryk ved at åbne flere faciliteter op for lokalmiljøet i- og efter arbejdstiden. Offentligheden vil blandt andet få adgang til café, folkekøkken samt en offentlig taghave. På baggrund af dette valg kan flere målgrupper få glæde af bygningens brug, hvilket ligeledes kan skabe et dynamisk arbejdsmiljø for Nykredits og AP Pensions medarbejdere.

Facadebeklædningen er nøje udvalgt med henblik på at designe en tidløs og bæredygtig kontorbygning. Ved valget af baguette facadetegl med blank glasur, får domicilet et særpræget udtryk, der med sine grønne og blå nuancer udstråler stabilitet og ærlighed i forhold til Nykredits værdier. Materialets overflade danner grundlaget for et varierende farvespil, der er sammenstemmende med dagslyset samt bølgerne i Svanemølleholmen.

 

Rolle: Lejerrådgivning

Bygherre: AP Pension og Nykredit

Beliggenhed: København, Danmark

Bygningsareal: 50.000 kvm

Status/Year: Udført i 2022

Samarbejdspartnere: NIRAS, Vita Ingeniører ApS

Københavns Politigård