ØSTRE LANDSRET

Alex Poulsen Arkitekter har som underrådgiver til Henning Larsen Architects, vundet konkurrencen om opførelse af den nye Østre Landsret, der placeres på et kompakt byggefelt I Københavns Nordhavn. APA har mangeårig ekspertise i offentligt byggeri med omfattende og specifikke funktionskrav og har i dette projekt rådgivet i principperne om robusthed, sikkerhed, fremtidssikring og fleksibilitet.

I udarbejdelse af retsbygningen opstilles en række sikkerhedskrav, der skal opfyldes. For at imødekomme disse har APA arbejdet med at sikre bygningens flow, adgangs - og tilkørselsforhold samt den generelle sikkerhed for både dommere, domsmænd, vidner og anklagede, således de ikke utilsigtet kan møde hinanden før i retssalen.

I samspil med bygningens retsmæssige funktioner, er der ligeledes dannet rum til fordybelse, hvortil brugerne af huset kan trække sig for at samle tankerne. Fordybelsen portrætteres i forskellige former, herunder siddepladser, balkoner, gårdrum samt udsigt over vandet.

 

Rolle: Sikkerhedsrådgiver

Bygherre: Bygningsstyrelsen

Beliggenhed: København, Danmark

Bygningsareal: 16.000 kvm

Status/Årstal: Udført 2021

Samarbejdspartnere: Henning Larsen Architects

Østre Landsret