VESTRE FÆNGSEL

Vestre Fængsels oprindelige og eksisterende bygningsmasse er opført omkring 1915. Bygningerne er udført med facader i gule teglsten med røde bånd, hvoraf en høj detaljerighed præger de mange bygninger, både indvendigt og udvendigt.
Bygningerne er bevaringsværdige og fremstår ikonisk i udtryk, hvorfor dette har været et vigtigt element i den trinvise modernisering af projektet.

Tegnestuen har med vores helhedsorienterede rådgivning indvirket i utallige mindre og større moderniseringsprojekter på tværs af fængslets bebyggelse.

Fængslets eksisterende parkeringsområder istandsættes ved projektering af ført af Alex P.
Der etableres nye parkeringspladser, hvor der forberedes til fremtiden med elbiler, andre behov samt kloakering.
Ligeledes moderniseres sekundære bygninger omkring fængslet, med træbeklædning og sedumtag. hvor muligt. Parkeringsarealerne på 9500 kvadratmeter blev etableret i perioden fra 2020-2024.

Transportvisitationen er Vestre Fængsels nye visitationsbygning - her bliver alle indsatte som skal ind og ud af fængslet visiteret.
Der er to gange til to særskilte flows – indsatte ind og indsatte ud.
Hvert gangareal har sin farve – grøn og blå, for at adskille samt skabe en opløftet stemning. Visitationsbygningen på 500 kvadratmeter blev opført i 2021.

Vestre fængsel er udført ud fra historiske standarder, hvor den moderne standard for ulovlig kommunikation imellem cellerne ikke imødekommes. Derfor tilføjer fængslet, med rådgivning fra Alex P., løbende udkigsregulering til cellevinduer. Konceptet er udviklet med fokus på at sikre mod ulovlig kommunikation samtidig med at sikre et dagslysindfald i den enkelte celle.

Alex P. arkitekter har forestået ombygningen af sundhedshuset, som befinder sig indenfor ringmurens arealer. Huset er udført med respekt for det ikoniske fængselsudtryk, og står med dets materialitet i rolig kontrast hertil. Sundhedshuset på 600 kvadratmeter stod færdigt i 2019.

Genanvendelse af den eksisterende bygningsmasses arkitektoniske udtryk er anvendt både i det ydre og det indre i den nye gymnastikbygning. Indvendigt står den bærende limtræskonstruktion synlig og rummet oplyses af et stort gennemgående rytterlys, som samtidig sørger for naturlig ventilation. Gymnastiksalen på 590 kvadratmeter blev færdig i 2002.

Gårdtursanlæg er overordnet udarbejdet med princip for at grupperinger af indsatte kan adskilles under afvikling af deres daglige gårdtur.
Dette for at sikre de indsattes såvel de ansattes sikkerhed i tilfælde af konfliktsituationer.  Tagkonstruktioner er beklædt med småmasket gitter mht. at forhindre indkast fra udenfor fængslet. Anlægget på 500 kvadratmeter stod færdigt i 2018.

Fængslets tjenestefunktioner moderniseres løbende med resten af fængslet. Alex P. har bistået renoveringen af bygning A, B og C fra start til slut, bygningerne er indrettet med forskellige tjenestefunktioner til fængslets ansatte. Enkelte funktioner har skiftet bygning, for at optimere bygningernes enkeltvise brugeroplevelser.
Bygning A har udover renovering gennemgået en omfattende skimmelrenovering, hvilket tegnestuen har bistået rådgivning i. Bygningerne stod klar i 2023 med et sammenlagt bygningsareal på 1420 kvadratmeter.

 

Rolle: Totalrådgiver/Arkitekt

Bygherre: Direktoratet for Kriminalforsorgen

Beliggenhed: København, Danmark

Bygningsareal: 26.000

Status/Årstal: Udført 2001-2025

Samarbejdspartnere: Viborg Ingeniørerne, Hade Danmark A/S, Øens Murerfirma A/S, Byggeselskabet Paulsen, Bergelin Arkitekter Aps, KIBO Sikring